3 dl mælk og 100g smør varmes op til fingervarmt (gerne i mikroovn), 1/2 tsk. salt, 1/2 tsk. kardemomme (hvis man virkelig er glad for "mommen", så kan man snildt bruge 1 tsk. af det) og 40g gær blandes i.
Derefter vejes 200g gluten hvedemel, 200g bygmel og 50g solsikkekerner af og blandes i. Dejen skal være fugtig men ikke hænge på fingrene.
Det hele kørers 5-7 min på køkkenmaskinen eller æltes 100 æltetag.
Hæver 1 time ved sturtemperatur. Slås derefter ned og formes til boller. Hæver igen 1/2-1 time.
Bages ca. 15 min på 200 grader varmluft (skal lyde hule ved bank på bagsiden af bollen).
Jeg tog også nogle formede boller fra, inden hævning, til hjemmelavet "bake off". Vi kan jo godt blive enige om, at nybagt brød nu engang er bedst. Når jeg skal bruge dem, så tager jeg bem bare op af fryseren aftenen før, og lader dem tø op over natten i køleskabet.
Forresten fryser jeg dem 2 timer inden jeg lægger dem i en pose, da de jo ellers nemt fryser sammen. Kan sagtes tø op på bagepapir i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar